Til forsiden

Live-kampagne i Tolkiens verden

Personlighedstræk

Der kan tilføjes lidt krydderi til rollespillet, ved at få inspiration til rollen i denne liste med personlighedstræk.

Man kan, hvis man ønsker, vælge nogen man ønsker at rollespille (Dette er helt frivilligt).

Doven

Kigger på mens andre arbejder. Bevæger sig kun et andet sted hen, hvis det er absolut nødvendigt. Træder aldrig til og hjælper.

Fordel: Bliver ikke så ofte fysisk træt.

Ulemper: Folk kan blive forargede over det.

Fatalist

Alt hvad der sker er forudbestemt af skæbnen. Hvis nogen bliver overfaldet, er det deres skæbne, det kan ikke hjælpe noget at kæmpe, vi skal jo alle dø. Der er ikke noget at gøre ved tingene, sådan er de bare.

Fordele: Man slipper for at løbe i panik, for man kan ikke undgå skæbnen.

Ulemper: Overlever med stor sandsynlighed ikke så længe.

Galant

Er altid høflig og hjælper med små ting i hverdagen.

Fordele: Med tiden kan man nyde en hvis respekt.

Ulemper: Ubehøvlede personer kan godt lide at lave grin med en galant person.

Glad

Prøver at være positiv i selskab med andre, man kan evt. nynne eller fløjte.

Fordele: Med tiden kan man komme godt ud af det med mange.

Ulemper: Oftere offer for ubehøvlede eller provokerende personer.

Grådig

Nok, er slet ikke nok. Enhver lejlighed, som du kan få noget ud af udnytter du. En død mand skal jo ikke bruge de penge han har på sig, det er nok bedre du holder dem.

Fordel: Dine chancer for at blive rig er gode.

Ulemper: Potentielt offer for tyve og banditter.

Hypokonder

Der kan jo være så meget galt, det skulle være underligt om ikke du var ramt af en eller anden sygdom. Dine chancer for at finde ud af det afhænger udelukkende af, hvad du kan finde ud af ved at tale om sygdom med alle du møder.

Fordel: Folk hører om dig (fra dig).

Ulemper: Du er altid syg.

Højtråbende

DU KAN SIMPELTHEN IKKE TALE MED ALMINDELIG STEMME.

Fordel: Du får nemmere ordet.

Ulemper: Du kan høres langt væk når du taler.

Kleptoman

Alt hvad der ikke er naglet fast er dit. Alt hvad du kan vriste løs er ikke naglet fast.

Fordel: Du har en alternativ måde at tjene til dagen og vejen.

Ulemper: Tilbringe tid i et lille aflåst rum eller få striber på ryggen, er ikke særlig fedt.

Kluntet

Du har bare et højere gennemsnit end andre, i at vælte og skubbe til ting.

Fordel: Du bliver aldrig sat til at klare indviklede opgaver.

Ulemper: Folk bliver ofte vrede på dig.

Kortfattet

Beskrivelse:

Fordele:

Ulemper: Behøvs' sig' mer?

Kujon

Hvis der er fare på færde eller der er brug for en heltemodig indsats, så er du der ikke.

Fordel: Du er sjældent i fare.

Ulemper: Det er ikke sikkert andre synes du er værd at redde når du endelig kommer i fare.

Loyal

Fordele: Folk stoler med tiden mere på dig da de altid ved hvor de har dig.

Ulemper: Folk ved altid hvor de har dig, du kan ikke lade som om lige pludselig.

Lystløgner

Lyver i ny og næ, da det føles rart at kunne manipulere med folk.

Fordele: Alt hvad man kan få andre til.

Ulemper: Med tiden kan folk holde op med at stole på dig.

Melodramatisk

Alt hvad du fortæller er et drama i sig selv. Man kan ikke fortælle noget uden at skulle stå op og bruge meget store armbevægelser, og nærmest lever sig ind i det man siger. Man sniger sig rundt mellem folk når man fortæller om sin jagt f.eks. Man laver sin stemme om, når man fortæller hvad andre har sagt og efterligner/parodiere dem i det ekstreme. Man kan kort sagt ikke sige noget mens ens krop er i ro, man skal agere til alt man fortæller. Når nogen fortæller noget så reagere man meget kraftigt.

Fordele: Man er som regel sikker på at have folks opmærksomhed, når man fortæller hvordan man undgik skurkene.

Ulemper: Har svært ved at snakke hemmeligt, da hele skoven som regel kan høre og se hvad man fortæller.

Mørkeræd

Du er simpelthen aldrig hvor det er mørkt uanset omstændighederne.

Fordel: Du kommer ikke så ofte i fare.

Ulemper: Du kan ikke hjælpe andre hvis det er mørkt der hvor det sker.

Naiv

Tror på alt hvad andre siger, lige meget hvor usandsynligt og utroligt det lyder.

Fordele: Man keder sig ikke.

Ulemper: Kan nemt blive udnyttet af andre.

Paranoid

Kigger sig altid over skulderen, og i alle kroge for at se om de bliver forfulgt.

Fordele: Du har store chancer for at opdage et baghold, eller en tyv der vil stjæle fra dig.

Ulempe: Bare fordi man er paranoid, er det ikke ensbetydende med at der ikke er nogen der følger efter en.

Pralhals

Praler om sig selv, sine evner, sine bedrifter, sit udseende, sit tøj, sit våben, sine piger, kort sagt alt.

Fordele: Højere løn som soldat (hvis folk tror på det).

Ulemper: Mister sin troværdighed over tid.

Provokerende

Skubber til folk, evt. spytter andre m.m.

Fordele: Kan bruges til at distrahere eller til at provokere til slagsmål.

Ulemper: Risiko for at få bank eller blive smidt ud (af kroen eller måske byen).

Sandfærdig

Man kan ikke få sig selv til at lyve og vil gerne fortælle hele sanheden.

Fordel: Folk stoler oftere på en.

Ulemper: Man kan ikke holde på hemmeligheder.

Sladdertante

(kan også være sladderonkel!!)

Fortæller alt det de hører + lidt mere til alle, der gider høre. Hvis de ikke har hørt noget finder de selv på det.

Fordele: Kan give spil til andre.

Ulemper: Bliver over tid ignoreret, pga. folks forgæves udflugter efter skatte som ikke eksistere.

Småsyg

Man hoster, snøfter, rømmer sig og ser lidt træt ud.

Fordel: Man bliver oftere hjulpet og andre forventer ikke man kan yde optimalt

Ulemper: Man kan ikke yde optimalt og folk skyer en for at man ikke skal smitte dem.

Snaksalig

Der er da ikke noget hyggeligere end at snakke og der findes ikke den ting, man ikke kan snakke om.

Fordel: Du kommer let til at være venner med mange og får muligvis også en hel del at vide.

Ulemper: Det er svært at få tid til andet end at snakke.

Tøsedreng

Stressende

Gå hvileløst frem og tilbage når alle andre sidder og slapper af, gå i ring eller et eller andet repeterende.

Det er utroligt stressende for andre, selvom man ikke siger noget. Det kan godt virke som om folk ikke lægger mærke til det eller ignorere det, men det stresser alligevel. Når du snakker til folk, så gå meget tæt på. Når folk snakker til dig så lad være at stå stille, men gå lidt rundt og virk uinteresseret.

Fordel: Man kommer ikke til at fryse.

Ulemper: Kan godt blive offer for folk med en lav tålmodighedstærskel.

Ubehøvlet

Sviner andre til ved givne lejligheder.

Fordele: Kan bruges til at distrahere og provokere.

Ulemper: Folk kan med tiden miste respekten.

Ubeslutsom

Måske.

Fordel: tja, jo, lad mig lige tænke lidt over det.

Ulemper: Hmm, et problem kan være, nej, vent, ulempen er …, æhhh.

Underdanig

Kigger ikke folk i øjnene men på deres sko. Bukker evt. altid helt ned til foden og giver ret i alt.

Fordel: Større chance for at finde tabte penge og genstande.

Ulemper: Måske ondt i ryggen.